Konspirationsteorier i bøger har altid været populære. Typisk er det henimod slutningen af bogen, at det viser sig, at nogle – ofte skjulte personer – har trukket i trådene helt fra starten. Ja faktisk er det næsten ligegyldigt, hvad helten har gjort, for han eller hun har været styret hele tiden. Selv den onde antagonist er viljeløs i sidste ende; han har jo blot udført ordrer “oppefra.”

Hvad betyder konspiration?

Men hvad betyder ‘konspiration’? “kon” er latinsk og betyder “med”. Derfor involverer konspirationsteorier altid mere end én person. Ofte er det CIA, FBI, NSA, regeringer, andre politienheder, store virksomheder, religiøse sammenslutninger eller andre forsamlinger. Disse kan kendes ved, at de har deres egne regler, deres egne værdisystemer. Derfor føler de sig på mange måder hævet over resten af samfundet og vil med henvisning til netop dét retfærdiggøre deres handlinger. Til tider bliver forklaringen gjort næsten hellig og urørlig som i klassikeren “you can’t handle the truth!”, da Jack Nicholson fortæller Tom Cruise, at amerikanerne ikke kan håndtere at kende sandheden (fra filmen A Few Good Men).

Næste del af ordet er “spiration”. Det stammer også fra latin og helt nøjagtigt fra “spirare”, der betyder “at ånde, at hviske”. Det vil altså sige, at når man konspirerer, så hvisker man sammen, og vi ved jo alle, at dem, der hvisker… de lyver! Så kan man også tage ordet “teori” med, som betyder noget i retningen af et forslag til, hvordan noget hænger sammen. Det vigtige er, at teori aldrig er lig med sandheden, men et forsøg på at forklare den. Derfor kan de onde altid afvise enhver anklage blankt. Det er ikke sandt.

De fem væsentlige aspekter i konspirationsteorier

Først antal: Dem, man anklager for at konspirere, skal være en gruppe på minimum tre personer og kan være op til uendeligt mange, men med antallet kan det også blive mere og mere diffust. Hvis du vil anklage den katolske kirke for en konspiration, kan du passende – i stil med Dan Brown – udvælge nogle stråmænd, som bærer konspirationen, f.eks. fem-ti højtstående præster i samarbejde med chefen for Schweitzergardisterne. Det er rigeligt til en konspiration, og det gør, at man føler det mere personligt frem for et ansigtsløst selskab med 500 ansatte.

Dernæst værdi: Alle grupper er primært defineret af deres værdisystem og et værdihierarki. Vælg en håndfuld af de vigtigste værdier og sæt dem i et hierarki. Hvis du forbryder dig imod værdi 1, så bliver du straffet med piskeslag, men forbryd dig imod værdi 5, og du bliver slået ihjel! Det helt igennem vigtigste er, at gruppen giver udtryk for et værdifællesskab, som binder dem sammen. 

Og når man har et værdifællesskab, er noget af det bedste, du kan gøre, at sørge for, at der er en, der bryder med en værdi og derfor bliver ekskluderet (læs: myrdet, landsforvist etc.). Intet viser en gruppes værdi stærkere end dens modsætning.

Andet tip: Vælg en håndfuld værdier og skriv, hvad et brud med dem udløser af straf. Mindste værdi = mindste straf osv.

Et tredje aspekt er gruppetænkning. Når man er helt opslugt af en gruppe, kan man have tendens til at give køb på personlige overbevisninger. Det kan man vise i sin bog ved at lade tanker være upersonlige og altid helt i gruppens ånd, altså at afspejle gruppeværdier. Gruppetænkning kan virke utrolig banal og barnlig, men det er også det, der gør gruppetænkning farlig. De fleste vil miste deres sunde og ellers naturlige dømmekraft, så indskriv konflikter som afspejler den indre kamp mellem gruppe og individ. Hvis et medlem pludselig viser personlighed, så skal der falde en straf.

Tredje tip: Lad en karakter tænke som hele gruppen ved at undertrykke sin egen personlighed. Gør ham eller hende banal.

Fokuser mere på sproget

Sprogbrug karakteriserer en gruppe. Lad gruppen have deres eget sprog og gerne et kodet sprog, som man skal være indviet for at kunne forstå. I politi og ordensmagten generelt, og dem er der jo ofte konspirationer omkring, kan det kodede sprog være ordrer, der henviser til særlige forseelser. For udeforstående kan det være helt uforståeligt, når man ikke har indblik i det sprog, den pågældende gruppe benytter. Det gør gruppen eksklusiv. Når vi ikke forstår andres sprog, gør det os usikre.

Eksklusivt sprog kan også være særlige vendinger, jargon, slang og så videre. Lad dine gruppemedlemmer bruge og især genbruge det sprogligt unikke. Det kan også ganske enkelt være, at det er normalt i gruppen at bande. Så vil man hurtigt identificere medlemmer på deres brug af bandeord – det er en simpel måde at gøre det på.

Fjerde tip: Lad medlemmer af dine grupper bruge samme sproglige udtryk. De skal kunne kendes på deres sprogbrug alene.

Et sidste kendetegn er argumentationsform. Det lyder kompliceret, men det er det egentlig ikke. Her tænker jeg på, at i grupper, der beskæftiger sig med konspirationsteori, har man det med at argumentere på en særlig måde, og det er ved opremse flere og flere eksempler – eksemplets magt. Hvis andre ikke tror på dem, bliver de ved med at hente eksempler frem. Det er en måde at overvælde folk på, så de til sidst tror på, at man har ret, fordi de ikke længere kan modargumentere. De mister pusten. Den argumentationsform kan bruges på både dem, der har lavet en konspiration, og dem, der har en konspirationsteori.

Derudover bliver der brugt retorik som f.eks. “Du kan jo nok forstå, at når xxx er rigtigt og yyy er rigtigt, så må z også være rigtigt.” 

Femte tip: Brug eksempel efter eksempel. Konspirationsteoretikere finder sjældent bedre eksempler, de finder bare flere eksempler.

Og en filmhenvisning

Det var min fem tips. Du kan hente inspiration ved at læse i det blad, der slet og ret hedder “Konspiration” og udgives her i Danmark. Ellers er nettet fuld af konspirationsteorier, og især YouTube bruges meget. Har du mod på at se ca. to timer lang dokumentar af Peter Joseph, så kan du finde hans Zeitgeist The Movie her.