Verdenshistorien
Inspiration henter jeg i verdenshistorien.
Mine krimier kan beskrives som væk-fra-storbyen-krimier. Der er en tendens til, at krimiuniverset trækker sig lidt væk fra de store byer og ud i provinserne. Derud, hvor livet leves langsommere, og traditioner påvirker hvert enkelt menneskes liv i højere grad.
Når det er sagt, så vælger jeg ofte at lade mennesker fra storbyer spille hovedroller. I Flod er det Louisa, der er vokset op i Berlin i efterkrigstiden. Sammenstødet mellem storbylivet og vadehavsøen Rømø giver fortællingen dynamik og konflikt.
Krimierne er inspireret af verdenshistorien, men tager udgangspunkt i små grupper af mennesker eller enkelte mennesker. Igennem fortællingen giver jeg verdenshistorien et fiktivt tvist, mens det hele sættes sammen til en fortælling med karaktertyper, vi genkender fra vores eget liv.
Det interesserer mig at bruge tid på at undersøge, hvordan verdenshistoriens udvikling har indflydelse på små samfund. Og ikke mindst de mennesker, der lever almindelige liv. Jeg leder efter spænding der, hvor man kunne tro, at der ikke sker noget. Når man blander det sammen med mord, mystik og intriger, får man en eksplosiv effekt. Inspiration kan man finde mange steder, men jeg har ofte brugt magasinet Historie.
Research
I min research til Flod, læste jeg om danske politibetjentes flugt til Sofielund i Sverige under anden verdenskrig. Det var den eneste måde, de kunne undgå ufrivilligt at arbejde for værnemagten, og dermed den eneste måde at undgå konflikt med deres landsmænd.
Min morfar var med i femte bataljon, som var den sidste i Sverige. De trænede i kampteknikker for at kunne angribe København, hvor tyskerne hen imod slutningen af krigen var stærkt svækkede og ved at miste kampgejsten.
Om trilogien
Flod er starten på en krimitrilogi, der strækker sig fra 1976 frem til nutiden. Det er for tidligt at afsløre meget om indholdet af de to næste bøger, men bog nummer to vil primært foregå i 2006. Den skarpsindige læser vil bemærke nogle gennemgående temaer i bøgerne.
Det tydeligste tema er organiseret ondskab. I Flod er det selvfølgelig nazisme og nogle af de grupper, der fulgte i nazismens spor. I bog nummer to vil Rote Armee Fraktion spille en vigtig rolle, om end terrorgruppen ikke er det egentlige omdrejningspunkt, da de stort set ikke eksisterede i 2006. Ikke desto mindre har jeg sat dem i forbindelse med moderne, organiseret kriminalitet for at se, hvad der kan komme ud af et sådan samarbejde.
Hævn er et andet dominerende tema. Har man ret til at hævne de overgreb, man har været udsat for? I Flod er der et jødisk hævnmotiv. I bog nummer to er det et meget mere personligt hævnmotiv, som jeg har uddelegeret til to af de vigtigste karakterer. Hævn er en motivationsfaktor, som er helt usædvanlig stærk i mennesker, synes jeg. Nogle mennesker kan bruge år af deres liv på at hævne sig. Til tider vælger mennesker at hævne sig, andre gange er de drevet af et sygeligt begær efter at tilbageføre smerten til gerningsmændene. Lade dem opleve den samme smerte, eller straffe dem endnu hårdere.
Forholdet til Tyskland
For trilogiens hovedpersoner er forholdet mellem Danmark og Tyskland et omdrejningspunkt. I begge bøger rejser en af hovedpersonerne fra sin bopæl i Tyskland til Danmark for at assistere i opklaringen af en forbrydelse. Louisa Moritz har igennem hele sit liv været forbundet til begge lande. Hovedpersonen i bog to er født og opvokset i Danmark, men flyttede i sin barndom til Tyskland. I bog nummer to er selve grænseovergangen mellem de to lande langt vigtigere, end det er tilfældet i Flod.