Forlaget Brændpunkt har været så venlige at skrive en præsentation af mig. Lidt om min baggrund og lidt om, hvad der interesserer mig – og lidt om min kommende krimi. Jeg har valgt at fortælle dem om min store glæde ved at viden og læring, som altid dukker frem i det, jeg skriver. Det er næppe muligt for mig at skrive noget, uden at det i et eller andet omfang gennemsyres af faglige interesser. Om det så er verdenshistorien, psykologi eller mennesker filosofiske overvejelser over, hvad meningen med deres liv er, det varierer selv sagt meget.

Jeg har i forbindelse med præsentationen tænkt lidt over, at læsning har været så umådelig vigtig en del af mit liv.

De store klassikere

Jeg startede med at læse de store klassikere, når jeg fraregner barndommens Anders And-blade, jumbobøger og lignende. Det var vist Gyldendal, der i sin tid lancerede en serie, hvor man blev præsenteret for alt fra Sherlock Holmes til Greven af Monte Cristo. Sherlockbøgerne slugte jeg råt. Især husker jeg, hvor skræmmende Baskervilles Hund var.

Der er en grund til, at bøger bliver klassikere, og det er næsten grund nok til, at alle bør læse i hvert fald et par af dem. Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt man får kendskab til fortællingsstrukturer, og hvor hurtigt børn lærer at forudse og forvente handling. Et eller andet sted er vi vel alle fortællingseksperter.

Illustreret Videnskab

Da jeg nåede op i den tidlige teenagealder, forærede min morfar mig en samling Illustreret Videnskab. Dem blev jeg hurtig vild med. Mange af historierne var næsten science fiction for mig. Bedst husker jeg artikler om astronomi; rumsonder, billeder af det ydre rum, galakser og forklaringer om tyngdelov og mange-dimensionelle rum, som jeg forstod absolut intet af. Men fascinerende var det. Måske var det allerede der, jeg (formentlig ubevidst) forstod, at man sagtens kan være vanvittig fascineret af historier, man ikke forstår.

Derudover er det for mig lidt skræmmende, at jeg kan huske, at Illustreret Videnskab allerede den gang – og vi taler måske 1986-88 – talte om klimaet, og at det snart ville gå helt galt. De bragte en artikel om havnebassiner i England. Som jeg erindrer det, skulle England bygge alle deres havne om, hvis ikke vandstanden fortsatte med at stige som resultat af isens smeltning. Det står ikke helt klart i min hukommelse, men det betyder ikke så meget. Det vigtige er, at det sætter en streg under, at klimadebatten langt fra er ny.

Litteratur i voksenlivet – krimi

I midten af 1990’erne kørte jeg ofte i bus pga. et job uden for Aalborg, som jeg var flyttet til få år tidligere. På biblioteket lånte jeg en række bøger i en serie, hvis navn jeg ikke husker korrekt. Det var noget i retningen af århundredets forbrydelser eller kriminalsager. Det kunne have været Georg V. Bengtssons serie. I bøgerne skrev forfatteren om grusomme forbrydelser, der på hver deres vis skilte sig ud fra “normal kriminalitet”. I en af sagerne havde morderen opløst liget i et badekar i en form for syre, husker jeg. Det gjorde busturene mere spændende i hvert fald.

Herefter læste jeg meget forskelligt, men jeg kan da nævne Stephen King som er en af de forfattere, jeg har læst flest bøger af. Mit forhold til ham er lidt had/kærligheds-præget. Når han er god, er han fremragende. Andre gange er det “mindre godt”. Han er flyvende, når han beskriver barndommen og børns relationer til hinanden, og han kan ramme noget angstpræget i os alle. Sideløbende med King var det blandt andre Koontz og Child og Prestons uhyggepræget krimier/thrillere, der udover at være lettere skræmmende og besidder en fascination af det absurde.

Det er også blevet til andet end krimier og thrillere. Paul Auster var en favorit i mange år (jeg elsker stadig Illusionernes Bog). På universitetet blev jeg glad for værker af Johannes V. Jensen og B.S. Ingemann, men må erkende at den klassiske danske litteratur ikke fylder det i mit læsningsbagkatalog, som de absolut fortjener. Jeg har meget til gode.

Det ender med en krimi (-model)

Hvorfor skrive krimier? Tja. Mine yndlingsbesøger igennem de seneste femten-tyve år er bøger, der holder mig fanget i en læsestilling, min krop efterfølgende fortryder bitterligt. Det er spænding, det er suspense. Da Vinci-mysteriet, Engle og Dæmoner. Fantastiske bøger med en masse historisk og kunstnerisk viden, der virkelig gjorde mig interesseret i Italiens arkitektur og kunst (husk at læse Tom Egelands Cirklens Ende, der på flere forskellige måder er en slags “anden version” af Da Vinci-mysteriet – forklaring findes bag i Cirklens Ende).

Og så har vi jo en fantastisk tradition for krimi i Skandinavien. Nordic Noir-genren har gået sin sejrsgang over det meste af verden. Både Jussi Adler og Sara Blædel sælger i et utal af lande, men også Jo Nesbø, Sofie Sarenbrant, Mankell og ikke mindst kongerne Sjöwall og Wahlöö har fans i alle afkroge af verden.

Husk at læse om min kommende krimi Flod og som altid: følg mig på Instagram og fortæl mig, hvad du synes om krimier!