Bagsidetekst, der fanger læseren
Bagsidetekst har aldrig været vigtigere end nu. Det er jo dem, som Mofibo og andre lydbogstjenester bruger. Læs med, og find ud af, hvad jeg og kendte forfattere tænker om at skrive en bagsidetekst, der får læsere, lyttere og købere til at vælge netop vores bog frem for andre.
Mens jeg skrev bagsidetekst til min kommende bog, Dødsstriben, tænkte jeg over, hvad der gør sådan en god. Hvorfor bliver jeg selv fanget af en tekst og vælger at købe lige den bog? Man kunne tænke, at teksten bare i store træk skal fortælle, hvad bogen handler om – men så simpelt er det ikke. Konkurrencen er enorm. Hos boghandleren, i supermarkederne, på lydbogstjenesterne, e-bogstjenesterne og så videre. Så et eller andet bliver vi nødt til at gøre for at tiltrække opmærksomhed. Menneskers tålmodighed er ringe, tempoet i samfundet højt, vores opmærksomhed stjæles af informationshavet af marketingsstunts, og find selv på mere.
Men lad os klø på med første opskrift, som jeg langt hen ad vejen skylder at kreditere Skriveværkstedet for.
- Et konkret hook
- Resumé
- En overordnet pointe
Jeg har delvist brugt denne formel selv i bagsideteksten til Dødsstriben. Teksten, som du læser, når du klikker på linket, er en gengivelse af bogens bagside. Lad os bryde teksten op.
Hook
Et hook – en krog, som skal fange læseren. Hvis du har læst Robert McKees kendte bog “Story,” så ved du, at han taler om the inciting incident. Det kendetegner øjeblikket, hvor handlingen skydes i gang. Det er en igangsættende begivenhed. Skriver man i krimigenren, så er det ofte det første drab eller den første kriminelle handling. Begivenheden er typisk placeret inden for de første ti procent af bogen. Her er mit hook, som derfor er et nedslag i mit inciting incident:
En fiskekutter går på grund på en lille dansk ø. På dækket ligger to unge dræbt af knivstik. Den ene er Saya Shariq, datter af en kontroversiel politiker, den anden Emil Andresen, søn af en lokal fisker.
Det er denne begivenhed, der tvinger Jacob og Dagmar til at påtage sig jobbet med at opklare drabet, som er den primære motivationsfaktor. Bemærk i øvrigt også, at jeg i den sidste periode laver en modstilling af Saya som datter af en politiker og Emil som søn af en fisker. Deri ligger i sig selv kimen til en konflikt, og konflikt er grundstoffet i fortællinger. Jeg har valgt “dræbt af knivstik,” fordi jeg mener, at det rammer min målgruppe præcist. De vil have en vis mængde vold i fortællingen og chok-værdi.
Resume
Et resume af det absolut væsentligste i bogen. Her skal man virkelig holde tungen lige i munden, og det er her, hvor man skal finde ind til kernen af fortællingen. Begræns dig. Jeg arbejder med en grænse på omkring 200 ord til en bagside. Husk især én ting: Bøger handler i sidste ende om mennesker og menneskers reaktioner på det, forfatteren udsætter dem for. Derfor skal dit resume ramme det, som gør ondt på hovedpersonen og sætter ham eller hende i en krise, som de nødvendigvis må ud af, inden bogen er færdig.
De vigtigste vendinger i mit resume er: a) Jacob arbejder under pres og ukendte gerningsmænd truer ham og hans familie, b) fortidens og nutidens synder hænger sammen, men ikke som Jacob tror og c) snart sker der flere drab og hadet blusser op.
For det første viser jeg det pres, der er på hovedpersonen personligt. Det er egentlig B-historien, som man ofte bruger til hovedpersonens personlige udvikling. Jacob er drabsefterforsker, og de fleste læsere antager, at han løser opgaven og opklarer drabet. Det er som så ikke væsentligt for bagsiden, men det er udsigten til, at han personligt vikles ind i en næsten uoverkommelig konflikt. Jeg skriver også, at hans kone og datter flytter fra landet på grund af truslerne for at øge presset på ham – det er kernen i hans konflikt.
For det andet skriver jeg om fortidens og nutidens synder, og det skyldes til dels, at det er gennemgående for min trilogi, men også fordi det antyder, at plottet er omfangsrigt, og fordi læseren kan forvente at deltage i et klassisk krimipuslespil.
For det tredje understreger jeg, at der kommer flere drab, og at hadet blusser op. Det er alene for at sparke til konflikten og voldselementet. Igen er der tale om at skrive sig ind i genren og tiltrække krimilæsere.
En overordnet pointe
En overordnet pointe er afslutningen på min tekst og superkort:
Dødsstriben handler om at risikere livet for frihed.
Det er faktisk bogens tema. To personer dør i jagten på at finde friheden, men Jacob gør også, idet han ikke kan acceptere, at hans familie må flygte for at vide sig sikre, hvilket jeg får ham til at reagere kraftigt på i bogens slutning. “Risikere livet” er selvfølgelig endnu en krimigenreting. Nogen må dø, og nogen skal risikere at dø. Alt skal på spil, og det skal være ultimativt. Sådan fungerer den genre.
Trepunktmodellen og sprog
Det var en opskrift baseret på tre punkter. Jeg synes, den er lige til at gå til. Husk, at du skal skrive genrespecifikt, fordi du ønsker at tale til netop dem, der skal læse din bog. Du kan ikke tiltrække alle.
Men i sidste ende er dit sprog – selvfølgelig – afgørende. Det er samme råd og forslag til bagsidetekster som til skønlitterært sprog generelt.
Verber: Find stærke, handlingsverber. Undgå bøjninger af at være for at vise dynamik og udvikling. Eksempler fra mit resume: Schillinger lever isoleret bag mur og pigtråd. Man kunne have skrevet det, som det er, nemlig at han bor der, men lever er meget stærkere og skriver sig ind i tematikken omkring liv og død, som er gennemgående i min bagsidetekst og i genren. En fiskekutter går på grund. Jeg skriver ikke, at den er på stranden eller bliver fundet der. Det bliver statisk. Jeg vil have bevægelsen med. Læseren skal se den sejle for sit indre blik.
Substantiver: Gæt en genre ud fra disse substantiver: Had, liv, pigtråd, gerningssted, drab og synder. Ja, der er ikke så meget at tage fejl af. Krimielskere er vant til disse substantiver og tror ikke fejlagtigt, at de skal læse en romantisk komedie. Mit valg af disse ord er for at ramme genren og for – igen igen – at ramme konflikter.
Tid: Bagsidetekster skrives i nutid. Det kan der være mange grunde til, men det giver umiddelbart en oplevelse af, at der er ved at ske noget. Jeg skriver i datid i bøgerne, som de fleste krimiforfattere gør, men bagsiden skriver vi i nutid. Det virker mere inddragende på læseren. “Se her! Nu sker der noget, og du kommer til at opleve det sammen med helten.” Teksten bliver mere frisk og fortællende frem for genfortællende. Derudover bruger adverbier som snart for at fortælle læseren, at han skal være forberedt på, at der lige om lidt sker noget nyt. Igen: historien og teksten er frisk.
Jerry Jenkins om bagsidetekst
Jerry Jenkins underviser i at skrive online og har skrevet mange artikler om emnet. Han har denne model:
- Beskriv bogens centrale problem eller konflikt
- Beskriv, hvad bogens helt gør for at løse problemet
- Udgangshook, der får læseren til at ville læse mere
Som det var tilfældet med den foregående model, så er der fokus på konflikt. Det er ikke svært at se, at modellen (også) kan presses ned over min tekst: Det centrale problem er mit inciting incident, som jeg kaldte for et hook. I Jenkins tilfælde er der dog mere tale om at beskrive det centrale problem, altså ikke at fange læseren med en eller to skræmmende, urovækkende etc. linjer. En mere rolig indgang til en bagsidetekst kan man kalde det. Dernæst er hans resume med fokus på, hvordan bogens helt/hovedperson reagerer.
Det er nødvendigt at overveje, om man vil fokusere på A- eller B-plot, hvis man tænker ligesom jeg. Altså lidt firkantet sagt, at A-plottet er handlingsforløbet, og B-plottet er personlig udvikling. Jeg vil foreslå, at man prøver med en løsning, hvor Jenkins’ første og andet punkt beskriver A-plottet/handlingsforløbet, og at man bruger udgangshooket til at fange læseren ved at beskrive, hvordan helten skal løse problemet til trods for nærmest uoverkommelige forhindringer. Man skal have læseren til at tænke, at denne gang kan det umuligt gå godt for hovedpersonen – og derfor har læseren lyst til at kaste sig over bogen.
I forhold til bagsideteksten til Dødsstriben ville jeg lave et udgangshook, der i stedet for temaet fokuserer på, at Jacob skal løse mysteriet til trods for, at han forlades af sin kone og datter og derfor pludselig er alene, og til trods for, at han er under massivt pres fra offentligheden og trusler fra ukendte gerningsmænd. Så vil læseren forhåbentligt tænke, at Jacob skal efterforske drabene med alle odds imod sig.
Hvad mener J. K. Rowling om bagsidetekst?
J. K. Rowling har udtalt dette om at skrive bagsidetekster:
Bagsideteksten er en af de vigtigste dele af bogen, fordi det er den, der vil overbevise læserne om at tage bogen ned fra hylden og købe den. Det skal være kort, men fængende og give et klart indblik i, hvad bogen handler om. Det skal også give en fornemmelse af stemningen i bogen, så læserne ved, hvad de kan forvente. At skrive en god bagsidetekst er en kunstform i sig selv, og det kræver tid og kræfter at få den rigtig.”
Det vigtige her er at give en fornemmelse af stemningen i bogen. Jeg har valgt i min bagsidetekst at skrive, at fiskekutteren med de dræbte strander på en ø, og dermed ikke langs kysten på fastlandet. Det har jeg gjort, fordi jeg vil skabe en hurtig stemning af isolation. Bemærk også, at jeg skriver, at Schillinger lever isoleret og det endda dybt inde i en af øens plantager.
Jeg kan godt lide at skrive bøger om små samfund og den (kvælende) isolation, der kan findes sådanne steder. Imod slutningen af både min første bog, Flod, og i Dødsstriben, understreger jeg isolationen ved at lade vejret gøre det vanskeligt at komme til og fra øen. Derfor ønsker jeg, at læseren hurtigt skal få et indtryk af netop den stemning. Og så er der selvfølgelig det kriminelle aspekt, som yderligere bidrager til bogens stemning. Død og ødelagte liv på en (lille) isoleret ø.
Jeg fortsætter med at beskrive stemningen ved at understrege, at der er en kobling i mellem nutidens synder og fortiden, og at der altså er hemmeligheder på øen, som graves frem. Isolation, tragiske dødsfald, kulturelle sammenstød (politikerdatter og fiskersøn), måske forbudt kærlighed, sorg, hemmeligheder og drømmen om frihed. Det er stemningen, læseren kan regne med at møde i min bog.
Kunsten af skrive bagsidetekst.
Rowling siger også, at det er en kunst at skrive en god bagsidetekst, og det tilslutter jeg mig ukritisk. Og det har aldrig været vigtigere, i takt med at udbuddet bare lader til at stige og stige og konkurrencemomentet dermed.
Jeg håber, du har fået inspiration med dig fra denne lange tekst. Held og lykke!