Flod sendt til forlag
Manuskriptet til førstedel af krimitrilogien, “Flod,” er sendt til forlag og afventer tilbagemelding. Ventetiden bliver brugt på først at lave ny hjemmeside. Derefter begynder jeg på næste bog, der indtil videre er uden titel. Jeg glæder mig meget til at komme i gang!
Flod skal ende som første bog i en trilogi. Ved første blik er bøgerne tænkt som klassiske krimier, men de indeholder flere lag. Jeg vil beskæftige mig med både splittelse og forsoning i Europa, der i det tyvende århundrede især var præget af to store krige og en lang række terrorgrupper, der forsøgte at skille os ad.
Min interesse
Jeg interesserer mig dybest set for menneskers tanker om, at vi alle kan deles ind i et ‘os’ og et ‘dem’. I de fleste tilfælde efterlader det os som kategoriske og stejle mennesker, der for hurtigt træffer en række domme over andre mennesker, som kun sjældent er særligt præcise.
De tre bøger skal underholde, være medrivende og sørge for, at du føler, at din tid har været tilbragt i et godt selskab.
Husk, at jeg vil blive rigtigt glad, hvis du følger mig på Instagram, hvor nyhederne i de fleste tilfælde kommer først: Følg dette link
I øvrigt vil jeg gøre opmærksom på, at Flod også beskæftiger sig med konspirationer. Det har jeg skrevet et blogindlæg om, se her.